Switching - Interaktiv DVD produceret af Oncotype

Filmens musik er komponeret af Antonio Tublén.
Download "A hot sunny day."
Feat. babusjka, Tekst Morten Schjødt
Interaktiv film eksempel fra Switching.
Prøv scenen "Hvem er det du skal mødes med i dag?"

Oncotype

Oncotype er en tværfaglig designgruppe, der har eksisteret siden 1998. Med baggrund i billedkunst, grafisk design og programmering arbejder Oncotype på grænsen af design, kunst og film.

Den røde tråd i Oncotypes projekter er interaktion. Oncotype udnytter og udfordrer mediets potentiale for interaktion med brugeren. Hvad enten det drejer sig om print, websites eller interaktive film, forsøger Oncotype at skabe en åben form, der giver brugeren mulighed for at gribe ind og tage aktiv del i designet.

Kendetegnet ved Oncotypes design er kombinationen af stærke funktionelle kvaliteter med en lyst til at eksperimentere med narrationen i den digitale kommunikation.

Oncotype vandt Den Danske Designpris 2001 i kategorien digital kommunikation for deres eget website - oncotype.dk.

Link: http://www.oncotype.dk/press/ddd2001/

Noodlefilm

Noodlefilm er navnet, under hvilket Oncotypes interaktive filmprojekter bliver lavet. Navnet refererer til en skål nudler, som et billede på filmenes komplekse struktur med en masse små filmklip, der kan konsumeres i forskellig rækkefølge. Men det er også et billede på det besværlige i at konsumere dem. En blød masse der kan antage forskellige former, og som kræver noget af brugeren. Noodlefilm kræver, at brugeren ikke kun ser filmen, men også bruger den.

FRIDA TÆNDER LYSET

(fra Switching booklet, Oncotype 2003)

Frida og Simon er kærester, men noget har forandret sig. De kan ikke rigtigt tale sammen mere. En nat tænder Frida lyset i deres soveværelse for at forstå, hvad der er galt.

Åbningsscenen i filmen er bygget over en personlig og moderne tolkning af myten om Amor og Psyke eller mere præcist over det tidspunkt i myten, hvor Psyke netop tænder lyset for at se, hvem hendes elskede i virkeligheden er. Amor har advaret Psyke om, at hvis de vil bevare deres kærlighed, må hun aldrig få ham at se. På trods af advarslen tænder hun alligevel lyset, og i det øjeblik forsvinder han.

Det, at Psyke tænder lyset for at se, hvem hendes elskede er, er et sigende billede på det vendepunkt, der opstår i et kærlighedsforhold, hvor lyset i overført betydning bliver tændt for at belyse forholdet og en selv. Hvor kærligheden til den elskede kommer på prøve i forhold til ens egen udvikling. Det er den tilstand, Frida og Simon er fanget i.

En nattescene, hvor Frida tænder lyset, og en morgenscene, hvor Simon kommer med kaffe. Et døgn i deres liv. De skiftes til at prøve at bryde den onde cirkel, de befinder sig i, men kommer ingen vegne.

En fortællemæssig labyrint

Vi bliver født ind i historier, andre skaber om os, og vi skaber fortællinger om os selv og andre. Vi bliver holdt fast af dem, og vi bryder historier med nye historier. Vores forståelse af verden er bestemt af historier.

Frida starter den svære proces at skabe en ny historie omkring sig selv og Simon. En proces, hvor vi tit oplever os selv og hinanden som modstandere. Som bruger af filmen bliver man trukket ind i dette spil. Processen - at skabe historien - er derfor en vigtig del af oplevelsen.

Den interaktive form er brugt til at skabe en fragmenteret fortællestruktur, der kan minde om drømmes kaotisk fortællende form. Når man bruger denne film, bevæger man sig ind i en fortællemæssig labyrint, hvor man samtidig udfolder og opløser historien. Det er en sindsmæssig tilstand. Et billede på bevidstheden som en flerdimensional tankeproces uden nogen klar, entydig retning.

Den åbne form

Det interaktive element skaber en åbenhed overfor det at fortælle historier og derved en åbenhed mellem fortæller og beskuer. En udfordring til det klassiske fortællemønster med en start, en midte og en slutning, fordi det interaktive medie ikke er afhængig af lineær tid.

Der er tre elementer, der gør, at Switching bryder med den lineære form. Det første element er, at man kan ændre filmen hele tiden. Det får den konsekvens, at man springer frem og tilbage i tid og rum. Det andet element er, at interface og indhold ikke er skilt ad, hvilket vil sige, at der ikke er nogen knapper på skærmen. Filmen i sig selv er det, man klikker på, og man mister derfor den lineære kontrol og logik. Det tredje element er, at fortællestrukturen er bygget op af et cirkulært system, hvor alt gentager sig. Derfor er der heller ikke nogen slutning. Filmen fortsætter uendeligt i sit cirkulære univers.

FILM MANUAL

Et filmisk puslespil

Switching er en film, du kan ændre hele tiden. Et filmisk puslespil, der kan lægges på mange måder.

Det er nemt at bruge denne film

Det eneste, du skal gøre, er at trykke ENTER eller OK på din fjernbetjening, når du har lyst til at ændre i filmen. Vær særlig opmærksom på personernes blikke og mimik, der tit røber nye muligheder i filmen. Når du klikker, skifter du scene eller oplever små varierende glimt af historien.

Filmen slutter aldrig

Switching er bygget op af loops, hvilket betyder, at scener gentager sig flere steder. Derfor slutter filmen i princippet aldrig. Men via knappen TOP MENU eller TITLE på din fjernbetjening kan du selv bestemme, hvornår filmen skal afsluttes.


SPØRGSMÅL OG SVAR

Svar på generelle film-bruger spørgsmål stillet til info@switching.dk

Spørgsmål

Jeg oplever at sidde fast i et loop, jeg ikke kan komme ud af. Findes der loops i filmen, man ikke kan komme ud af?

Svar

Filmens narrative forløb er bygget op af loops, altså et cirkulært mønster. Dvs. at scener gentager sig, og du vil opleve at komme tilbage til nogle af de samme scener igen og igen. Der findes ikke nogen loops du ikke kan komme ud af, men det er et spørgsmål om at klikke eller lade være. Det kan betale sig at lade filmen kører videre et øjeblik, indtil et nyt blik fra personerne i filmen røber en ny mulighed for at klikke.

I øvrigt findes der nogen DVD-afspillere af ældre dato, der sætter sig fast i et loop. Det er et teknisk problem, som du kun kan løse ved at gå ud i menuen og så gå ind i scenen igen gennem scenevalg.

TEKNISK INFO

  • Dobbelt-lags DVD
  • Spilletid: 130 min
  • Lydformat: stereo
  • Billedformat: 16:9 passer til alle tv formater

Da Switching udfordrer DVD mediets muligheder kan funktionaliteten på DVD afspillere variere. Neden for er en liste over DVD afspillere hvor funktionaliteten afviger i forhold til den standard, der er beskrevet på Switching DVD'en.

  1. B&O model
    DVD 1 (sn før 16809019)
    Tryk på 1 tal i stedet for GO knappen for at interagere.
    Den GULE knap giver adgang til menu.
  2. Sony model
    DVP-NS355 CD-DVD Player
    Hvis afspilleren ignorerer, at der trykkes på ENTER knappen,
    er løsningen at aktivere de engelske undertekster.

Contact

Oncotype
Niels Hemmingsens gade 32A, 1.th.
1153 København K

Tel: 33 32 04 03
Fax: 33 32 04 61
E-mail: info@oncotype.dk

Switching vinder hovedpris ved Prix Möbius Nordica 2005

Instruktør Morten Schjødt modtog, lørdag den 29. januar i Helsinki, Prix Möbius Nordicas hovedpris for den interaktive film Switching. Det er design- og kunst gruppen Oncotype, der står bag produktionen af Switching 2003.

Juryens begrundelse:

Switching - is a stimulating and comprehensive effort challenging human resources; actors, production technicians and the audience alike, creating a well crafted and compelling vehicle for reconstruction and narrative interactions.

Vinderne af Prix Möbius Nordica deltager til Marts 2005 i den internationale konkurrence Prix Möbius International i Frankrig.

Konkurrencens øvrige vindere er:

  • MAIN AWARD: Switching (DK)
  • INNOVATION: Situations (FI)
  • CREATION: Eve Online (IC)
  • INTERACTIVE STORYTELLING: Finland At War (FI)
  • SPECIAL AWARD: Timedreams (FI)

Prix Möbius Nordica 2005 har eksisteret siden 2000, og konkurrencen blev for 4. gang afholdt i Helsinki. Prix Möbius Nordica er den eneste regulære internationale konkurrence indenfor medie kultur organiseret i Norden.

Læs mere på www.prixmobiusnordica.org.

Switching vinder pris: Cyperloup - IPL New Media Award 2003

Montreal International Festival New Cinema New Media


FCMM juryen præmierer Switching for dens innovative, cirkulære fortællestruktur samt dens sammensmeltning af film og interface. Juryen belønner Switching for dens komplekse psykologiske fortælling, hvor oplevelsen vokser for hver gang man ser den. Cyperloup prisen er vundet i kategorien New Media.

Juryen skrev:

Switching processes a blurring of the boundaries between film and interface: in this disjointed story, a fragmentary, audience-activated playback creates a complex and enjoyable psychological labyrinth with no clear solution. The film brings the spectator to a new level of narrative responsibility, not just in choosing jump-cuts along the storyline, but more important in putting these fragments together again into a unique experience that gives meaning to the term point of view. The jury considers that the enjoyment of the piece grows with each viewing and considers that Switchings interface reaches a new level of transparency.

Directors cut - Live special

Directors cut er en fremvisning af Switching, hvor instruktøren selv interagerer med filmen live i biografen og derved skaber filmen samtidig med den vises. Hver visning er en unik version af Switching. Instruktøren sammensætter en særlig directors cut version, som han på forhånd har markeret på Switchings flowchart. Versionerne varierer fra 30 min. til 70 minutter.

Oversigt:

  • 2004
  • Nemo festival #6, Forum des Images, Paris, 9.-14. marts Paris version 60 min.
  • 2003
  • Canadian Film Centre, Toronto, nov. Toronto version 30 min.
  • Kiasma stage, (Future Cinema) Museum for Nutidskunst, Helsinki, Finland, 29. august Helsinki version 70 min.
  • Det Danske Filminstitut, Cinemateket, København, 30. april Premiere version - København version 60 min.

Audiens cut

Audiens cut er en fremvisning af Switching, hvor publikum selv interagerer med filmen i biografen. Hvis instruktøren er til stede sætter han filmen i gang, og sender dermed fjernbetjeningen videre til publikum på første række. Nogle af publikumerne ønsker ikke at have kontrollen, mens andre sidder længe med fjernbetjeningen. Filmens varighed er derfor nøjagtig så lang, som det tager for fjernbetjeningen at vandre fra hånd til hånd for til det sidste at ende på bagerste række. På sidste sæde sidder instruktøren, som så afslutter filmen. Instruktøren starter således filmen og afslutter den, men han styrer ikke, hvad der sker der imellem.

Oversigt:

  • 2004
  • Flimmer Festival, Norrkøping, Sverige, 8. okt. -17. okt. 2004
  • SPLIT International Festival of New Film, Kroatien, 26. juni - 2. juli 2004
  • Durban International Film Festival, Durban, Sydafrika, 13. - 20. juni 2004
  • DIGIFEST, Toronto, Canada, 13.-16. maj 2004
  • Rotterdam Internationale Film Festival, Holland, 21. jan - 1. feb. 2004

Udstillinger

Switching bliver vist på udstillinger, hvor publikum kan interagere med filmen på en mere intim måde. Her har publikum selv den fulde kontrol over fjernbetjeningen. Installation af Switching består som regel af monitor, DVD-afspiller, fjernbetjening og hovedtelefoner. Det er vigtigt, at publikum sidder godt evt. på puder, i en sofa eller bænk, således at det minder om et privat TV-setup.

Oversigt:

  • 2004
  • FILE-2004 International Electronic Language, São Paulo, Brasilien, 22. nov. - 12. dec.
  • APPENDIKS VIII: "Empty Cinemas - Open Narratives", København, 2. maj- 2. juni
  • European Media Art Festival, Osnabrück, Tyskland, 21.-25. april
  • RADAR, Artnode / Artnode Gets Physical, København, 1.-4. april
  • Nemo festival #6, Forum des Images, Paris, Frankrig, 9.-14. marts
  • 2003
  • Montreal International Festival New Cinema New Media, Montreal, 9.-19. oktober
  • "CODE - the Language of Our Time", Ars Electronica, Linz, Østrig, 6.-11. september
  • Copenhagen International Film Festival 2003, København, 13.-20. august

Film Credits


Frida
LAURA DRASBÆK

Simon
RASMUS BOTOFT

Patrik
JOHAN WIDERBERG

Anna
KAYA BRÜEL

Servitrice
LÆRKE WINTHER ANDERSEN

Alex
TONNY LANDY

Forretningsmand
HENRIK PRIP

Stripper/Servitrice
NICOLE WOLF

Ung mand
LASSE JØRGENSEN


Interaktiv manuskript
MORTEN SCHJØDT
RASMUS ARRILDT

Komponist
ANTONIO TUBLÉN

Instruktør
MORTEN SCHJØDT

Cheffotograf
RASMUS ARRILDT, DFF

Producer
FILIP von SPRECKELSEN

Fotografer
RENE GUNDESBØL
MAGNUS SORT EIDEMAK

Second unit fotograf/Grafisk fotograf
MORTEN WESTERMANN

Klipper
BETTINA TVEDE HANSEN

Lyd design
JENS BØNDING

Tonemester
HENRY MICHAELSEN

B tonemester
MICHAEL BING

Chefrekvisitør
LASSE BJØRNVAD

Rekvisitør
CAMILLA HJERSIG

Kostume & make-up
SOILE LUDJOI

Kostume assistent
SIRID BRANDT HERMANNSEN

Belysningsmester
THOMAS "SPOON" MENZER

Belysningsassistent
JANUS HAJSLUND

Stillfotograf
JACOB NOEL

Grip Driver
THUE B. SØRENSEN

Produktionsleder
NICOLA BAIER

Indspilningsleder
STINE HEILMANN

Scripter
RIKKE DEEPTHI HANSEN

Accounter
LONE SIMONSEN

Runner
ANTON KJÆR CHRISTIANSEN
DENNIS STANLEY OLSEN

Tonemester postproduktion
HENRY MICHAELSEN
MAJKA BJØRNAGER

Colorgrader
BO47 NIELSEN

Colorgrader supervisor
THOMAS THERCHILSEN

Klippeassistent
MALENE IBSEN
JENS RIIS

Teknisk chef og DVD mastering
MATTIAS BODLUND

DVD konsulent
ANDRÉ CHRISTIANSEN

Grafisk tilrettelæggelse
MORTEN WESTERMANN

Production design
ONCOTYPE

Manuskript konsulent
ANNA KARINA STEENHOLDT

Klippe konsulent
JANUS BILLESKOV-JANSEN

Filmen er produceret af
Oncotype ApS


Manuskriptudvikling støttet af
Media Programme of the European Union

Projektet Den Interaktive Film er finansieret af:
Det Danske Filminstitut

Kulturministeriets Udviklingsfond
DFI Filmværkstedet

Teknisk koordinator DFI:
POUL VESTERGAARD

Producer DFI:
ENE KATRINE RASMUSSEN

Redaktion DFI:
Mogens Jacobsen, Lars Qvortrup, Erik Stephensen,
Camilla Lyngbo Hjort, Karin Søndergaard, Ole Ivanoff

Projektledelse DFI:
LARS FEILBERG OG PRAMI LARSEN

Distribution
SF FILM A/S

© 2003 Oncotype ApS og Det Danske Filminstitut

LIVET ER ET LOOP

(artikel fra FILM#28, 2003)

Med inspirationer fra russisk filmteori, parforholdskrise, nudler og David Lynch har Oncotype med instruktør Morten Schjødt i front skabt Danmarks første interaktive spillefilm

Af Ralf Christensen

A3-papiret ligner et forsøg på at tegne et bjerg af nudler. Eller måske et meget løst Frank Gehry-udkast. Men det er hverken asiatisk gastronomi eller en tegning til et nyt Guggenheim-museum, men strukturen bag den interaktive fiktionsfilm og dvd-udgivelse Switching. Undfanget af tremandsfirmaet Oncotype: Mattias Bodlund, Morten Westermann og Morten Schjødt, der er instruktør på filmen og sammen med Rasmus Arrildt har skrevet manuskriptet.

Den 33-årige instruktør er uddannet som digital designer fra den nu nedlagte multimedieuddannelse Space Invaders, og det var også her han mødte Bodlund og Westermann. Sammen har de i flere år eksperimenteret med små interaktive film, som de har kaldt Noodlefilms, fordi "det simpelthen er en god måde at forklare folk, at det her ikke er lineær film."

Det er små film og installationer, der blandt andet undersøger, hvordan man aktiverer brugeren. Tag Rekyl, hvor man skal råbe ind i en mikrofon for at få filmen til at fortsætte. "Det er det, vi kalder et interaktivt dilemma," siger Morten Schjødt, "på den ene side vil man egentlig bare gerne læne sig tilbage, modtage og holde kæft. Men samtidig skal man være meget aktiv for at få noget film."

MAN KAN HURTIGT FÅ DET NED AD SKJORTEN

Switching er et noget større projekt med sine to timer og ti minutters film. Og historiens grundkonflikt er genkendelig: Via en natte- og en morgenscene får vi fastslået at Fridas og Simons forhold er ved at løbe af sporet. Gnisten er væk, de kommunikerer ad hekkenfeldt til og virker fremmede for hinanden. Noget må tydeligvis gøres, og det er op til brugeren: Sidder du og ser filmen uden at gøre noget, vil de to scener hele tiden afløse hinanden, og du er sammen med parret fastlåst i et håbløst nedslidende loop. Trykker du derimod på fjernbetjeningens enter-knap - hvilket du kan gøre på et hvilket som helst tidspunkt dvd'en igennem - så kommer du ud af loopet og ud i filmens indviklede bjerg af andre loops - nogle korte enkeltscener, andre lange serier af scener.

"Det er ligesom at spise nudler," siger Schjødt. "Det er en dyb tallerken med en masse stykker, som man må finde sin måde at spise i en bestemt rækkefølge. Men det er også lidt besværligt at spise. Man kan hurtigt få det ned ad skjorten, og man skal lige have en teknik til det. Det kræver noget engagement. Så derfor handler det ikke så meget om at forklare i Switching. Selvfølgelig får man at vide, hvad det er man kan gøre, men hvor - det står åbent."

Man skaber med andre ord sit eget handlingsforløb. Men ikke hver gang man klikker. Der er særlige knudepunkter i den interaktive film - gerne når hovedpersonerne kigger væk og bliver fjerne i blikket - hvor man bliver kastet ud i nye serier af scener. Men udover disse sporskift kan man også blot klikke sig ud i såkaldte gråzoner, som enten er mere abstrakte, æstetiske sekvenser eller skuespillernes improvisationer over scenerne. Og derefter ryger man tilbage til den nudelstrimmel, man var i gang med at fortære inden gråzonen. "Du skaber dit eget flow, du klipper selv filmen. Og det er mere at bruge en film, end at se den."

KULESHOV VILLE VÆRE BLEVET BLÅ I HOVEDET

Den russiske teoretiker og instruktør Lev Kuleshov ville være blevet blå i hovedet af intellektuel iver, hvis han havde haft adgang til den interaktive film. Manden der forklarede, hvordan en scene tager afgørende farve fra de scener, den er sat sammen med, ville se uanede muligheder (eller afgrundsdyb relativisme) i den interaktive film, hvor den enkelte scenes betydning frisættes, fordi den optræder i et utal af sammenhænge. Scenen får en betydningsmæssig autonomi, som den jo berøves når den sættes ind i en lineær film. Den kan nu veksle mellem at være fantasi, drøm, metafor, erindring, men også en virkelighed i forløbet, men med vidt foranderlig betydning. Ved man at kvinden boller udenom, sympatiserer man med manden i et skænderi. Ved man at manden er en humørsyg hypokonder, sympatiserer man med kvinden.

"Som skaber giver man en masse kontrol fra sig, fordi man ikke kan kontrollere, hvordan andre ser den. Jeg har selvfølgelig prøvet at kontrollere, for at få en eller anden form for sammenhæng. Men jeg har alligevel set folk sidde og klikke og efter 45 minutter aldrig have set faderen for eksempel. De har hørt om ham, men aldrig set ham."

"Når man taler om fiktion og drama, som vi kender det, og pludselig bringer et interaktivt element ind, så undergraver man historien. For har du en historie, du vil fortælle, jamen, så ved vi hvordan den skal fortælles: i en bestemt rækkefølge, så folk får den historie ud af det, som de skal. I det øjeblik man bringer interaktivitet ind, så nedbryder man eller åbner op for den struktur. Switching er ikke lavet ud fra et lineært system, den er lavet ud fra en tilstand, hvor vi prøver at opløse tiden. Når man sidder og klikker, opløser man tiden. Og vores grundfigur er loopet."

I RING

Schjødt opremser film som Lost Highway, Memento, Sliding Doors og Groundhog Day som inspirationskilder. Film der udforsker alternative handlingsstrukturer og loopet som fortælleform. Ligesom han også har fundet genklang i russiske Lev Manovichs teorier, i hans ideer om loopet som fortælleform, om klippets betydningsmæssige selvstændighed og i hans påpegning af parallellerne mellem computerens små filmloops og filmbarndommens zoetroper, der netop også præsenterede loopede sekvenser.

"Loopet kunne meget vel være fremtidens narrative form. Man finder jo også gentagelsen i musikken, i computerspillet, i livet." Loopet findes alle vegne - indtil man klikker eller handler sig ud af det, og træder ind i et nyt, forhåbentlig bedre loop.

"Vores inspiration til at arbejde med de her loops, den kommer jo også fra krisesituationen - fra for eksempel når ens kæreste er gået fra en. Så sidder man og vender og drejer situationer igen og igen. Man tænker dem igennem igen og igen. Det er en krisehjælp, man laver på sig selv. Men det kan desværre også ende med, at man går i ring."

"Vi bruger alle de traditionelle teknikker og måder at fortælle på, og bringer så det interaktive element ind. Men det er ikke et spil. Det er ikke en tab- og vindsituation, og der er heller ikke nogen slutning. Det slutter jo heller ikke ude i virkeligheden. En lineær film er jo tit et lille uddrag af virkeligheden, et uddrag med en slutning. Og via den måde vi opbygger gængse film på, skaber vi også en form for bevidsthed i mennesket, der får os til at tænke, at 'hvis bare jeg får fat i hende eller bare får det job, så lever jeg lykkeligt til mine dages ende.' Men sådan er det bare ikke, for dagen efter at du fik det, du ønskede, så kommer hverdagen. Det er den ide, der gemmer sig bag det faktum, at Switching aldrig slutter. Og det kan man så opfatte som et meget pessimistisk billede på verden; men sådan opfatter jeg det overhovedet ikke. Tværtimod. Hvis man indser det, så kan man bedre tage det, så forstår man at det er op og ned hele tiden. At der er ikke nogen slutning. Aldrig."